top of page

Kokosmakroner

Opdateret: 22. nov. 2021

Sne i april.. Jeg har ellers virkelig meget lyst til at foråret kommer snart.. Men der er heldigvis en masse vintergækker i haven og solen skinner..


Men altså når nu det er snevejr, så kan vi ligeså godt bage kokosmakroner og drikke varm kakao og se tegnefilm foran brændeovnen.


Ingredienser:

200 gram kokosmel

50 gram marcipan

150 gram sukker

50 gram smør

50 gram vand

100 g smeltet mørk chokolade til overtræk


Fremgangsmåde:

Riv marcipanen på et rivejern og bland derefter alle ingredienserne grundigt sammen og lad dejen hvile i omkring 20 minutter.


Brug to skeer til at sætte kokos-toppene på en bageplade beklædt med bagepapir og form dem til toppe med dine våde fingerspidser.


Toppene bages i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 10-12 min, eller til de har fået en fin gylden farve.


Kokostoppene køles af på en rist, inden bunden af dem dyppes i smeltet chokolade.


Comments


bottom of page